search

Sideværktøjer

Servicenavigation


Primær navigation

Projektet forud for FastholdelsesTaskforcen skal inspirere andre EU-lande

[10.07.2017]

Fastholdelseskaravanen, der er en forløber til FastholdelsesTaskforcen, blev den 15.-16. maj 2017 fremhævet som et eksemplarisk udviklingsprojekt på et stort europæisk forum.

Fastholdelseskaravanen blev på forummet ”Policy learning forum: VET as a solution to leaving education early” fremhævet som anbefalelsesværdigt og effektfulgt, hvis andre EU-lande ønsker at arbejde med at reducere frafald på erhvervsuddannelsesområdet.  

Projektet er udvalgt af European Centre for the Development of Vocational Training (Cedefop), der har valgt frafaldsproblematikker i erhvervsuddannelsessektoren som kommende indsatsområde under projekttitlen ”The role of Vocational Education and Training (VET) in reducing early leaving from education and training.”

European Centre for the Development of Vocation Traning (Cedefop)

Cedefop er et decentralt agentur under EU. Cedefop hjælper Europa-Kommissionen, EU-medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter med at udvikle relevante europæiske erhvervsuddannelsespolitikker.

 

Læs mere om Cedefop her.

 

Fastholdelseskaravanen fremhæves af Cedefop som eksemplarisk på baggrund af projektets gode resultater, den overbevisende metodiske tilgang samt på baggrund af de konkrete pædagogiske værktøjer.  

Fastholdelseskaravanen

Fastholdelseskaravanens fokus har været at få flere, især etniske minoritetsunge, til at begynde på og gennemføre en erhvervsfaglig uddannelse. Projektet blev finansieret af midler fra den Europæiske Socialfond og satspuljen. Indsatsen løb i perioden 2008-2012. 

 

Læs mere om Fatholdelseskaravanen her.

 

Fastholdelseskaravanen er udvalgt til at indgå i Cedefops net-baseret ”værktøjskasse” med praksisnære eksempler, ideer, processer og anbefalinger til nationale projektansvarlige på tværs af EU-lande, der har behov for at styrke indsatsen med at fastholde unge på erhvervsuddannelserne.  

Forud for udvælgelsen af eksemplariske projekter til ”værktøjskassen” er der foretaget en kortlægning af projekter i EU-landene, der har beskæftiget sig med forebyggelse og nedbringelse af frafald. På baggrund af kortlægningen er en række projekters konklusioner og metodebeskrivelser blevet analyseret og Fastholdelseskaravanens resultater er i den forbindelse blevet oversat til engelsk. Et hold af forskere og andre som arbejder med uddannelsestiltag har på den baggrund haft grundlag for at udvælge et antal projekter, som de vurderer, andre lande og projektmagere kan lære af. Det er i denne sammenhæng, at Fastholdelseskaravanen som indsats er vurderet særligt egnet.  

Læs mere og hent oplæg fra “Policy learning forum: VET as a solution to leaving education early” her.

Besøg Cedefops net-baseret værktøjskasse her.

Kontakt