Vi samler statistik ved hjælp af cookies

Vi bruger cookies til at forbedre hjemmesiden til glæde for vores brugere. Du kan altid slette cookies fra os igen.
search

Sideværktøjer

Servicenavigation


Afslutning på forskningscirklerne

[14.06.2017]

Som afslutning på de forskningscirklernes arbejde afholdt BFAU d. 16/5 2017 en stor konference på Amager for alle involverede i BFAU’s vejledningsindsats 2015-2018. Dagens første oplægsholder var forsker, Ulla Højmark Jensen, der som cirkelleder fortalte om de tre forskningscirklers arbejde i relation til centrale teorier om vejledning, unge, motivation og læring. Socialpsykolog, Per Schultz Jørgensen, holdt dernæst oplæg om brobyggende relationer. En hovedpointe var her, at vi som professionelle skal gå over broen til den unge og skabe et socialt bånd.

Om eftermiddagen præsenterede vejlederne de mange pilotprojekter, de har udviklet og afprøvet undervejs i arbejdet med forskningscirklerne. Først var der korte appetizers fra scenen, og dernæst blev projekterne yderligere uddybet ved 10 stande, hvor alle de gode ideer blev givet videre.

Dagen blev afsluttet med syv såkaldte bøvleøer med tre overordnede temaer: Kommunikation og formidling, vejlederens rolle samt karakteristik af ikke-uddannelsesparate unge. Her blev erfaringer delt på kryds og tværs mellem UU-centrene.

Selvom forskningscirklerne er afsluttede, fortsætter vejlederne i de samme netværk, der nu omdøbes til Vejledernetværk, og som fungerer som en slags studiekreds og forum for løbende erfaringsopsamling sideløbende med de kommende projekter for de unge i projektets næste fase.

Kontakt

  • Jon

    Jon Nedergaard
    Konsulent
    Styrelsen for
    Undervisning og Kvalitet
    joned1@stukuvm.dk
    Tlf. 3392 5668