Vi samler statistik ved hjælp af cookies

Vi bruger cookies til at forbedre hjemmesiden til glæde for vores brugere. Du kan altid slette cookies fra os igen.
search

Sideværktøjer

Servicenavigation


Samarbejde med erhvervsskolerne

[28.04.2017]

Under overskriften ”Hvem kan Erhvervsskolerne samarbejde med for at rekruttere flere elever?” inviterede Undervisningsministeries eud-læringskonsulenter og Brug for alle unge den 27. april 2017 til temadag på Tietgenskolen Odense.

Baggrunden for dagen var målsætningen om, at flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse umiddelbart efter endt grundskole, og formålet var at give deltagerne inspiration og konkrete ideer til, hvordan erhvervsskolerne gennem partnerskaber kan øge kendskabet til erhvervsuddannelserne hos eleverne i grundskolen og klæde dem på til at træffe et uddannelsesvalg.

Temadagen satte fokus på, hvilke konkrete handlinger og aktiviteter samarbejde på tværs af institutioner kan skabe, og hvordan kittet mellem eud, UU, grundskole og jobcentre kan være med til at skabe uddannelsesramper, som øger tilliden og tiltrækningen til erhvervsuddannelserne hos grundskolens elever.

Programmet bød også på oplæg fra rollemodeller, der gennem deres historier gav deltagerne et indblik i, hvordan vejen fra 9. eller 10. klasse til eud kan se ud i et elevperspektiv, og Bo Klindt Poulsen, lektor ved VIA University College, gav sit bud på, hvordan godt samarbejde fungerer, og hvordan betydningsfulde partnerskaber på tværs af institutioner kan styrke de unge i deres uddannelsesvalg.

Kontakt

  • Jon

    Jon Nedergaard
    Konsulent
    Styrelsen for
    Undervisning og Kvalitet
    joned1@stukuvm.dk
    Tlf. 3392 5668