Vi samler statistik ved hjælp af cookies

Vi bruger cookies til at forbedre hjemmesiden til glæde for vores brugere. Du kan altid slette cookies fra os igen.
search

Sideværktøjer

Servicenavigation


Fra forskningscirkel til fornyet praksis

[06.09.2017]

I juni 2017 var vejlederne fra de 15 UU-centre i indsats 2 samlet til en workshop i Undervisningsministeriet. Anledningen var, at projektet går ind i sin anden og næstsidste fase. Dette indebærer, at de enkelte UU-centre, i en større skala end hidtil, afprøver nogle af de initiativer, de har arbejdet med som en del af forskningscirkelarbejdet.

UU-centrene i indsats 2 har igennem projektets første fase med forskningscirkler og pilotprojekter opnået et kompetenceløft, som i projektets anden og næstsidste fase udmøntes i konkrete indsatser, der skal afprøve erfaringerne og metoderne fra arbejdet i forskningscirklerne med henblik på forankring.

I samarbejde med Epinion afholdt Brug for alle unge (BFAU) den 1. juni en såkaldt forandringsteoriworkshop. Formålet var at understøtte vejlederne i deres kommende arbejde med at afprøve de nye vejledningsinitiativer, der i sidste ende skal føre til varig forankring og udvikling i UU. Vejlederne blev klædt på til at indtage rollen som forandringsagenter, der ved projektets afslutning selv kan lede og positivt forandre vejledningen i centrene. Målet med workshoppen var desuden at inspirere vejlederne til, hvilket konkret projekt de ønskede at arbejde videre med i indsatsens anden fase.

Med udgangspunkt i inspirationen fra workshoppen og den læring og erfaring, vejlederne har fået igennem projektets første fase, har hvert enkelt UU-center over sommeren arbejdet med at beskrive deres konkrete UU-indsats for den kommende periode. BFAU har besøgt alle centrene og givet dem sparring og feedback på deres idéer, hvilket har udmøntet sig i 15 spændende projekter.

Vejlederne kommer selv til at lede UU-indsatsen, men med regelmæssig opfølgning og supervision af BFAU. Dertil vil vejlederne fra de forskellige UU-centre fortsat indgå i de tværgående samarbejdsgrupper fra forskningscirkelarbejdet, som i denne nye fase kaldes vejledernetværk, og nu fungerer som en slags studiekreds og et forum for løbende erfaringsopsamling.

Projektets tredje fase vil blive igangsat sideløbende med fase to i løbet af efteråret 2017 og skal sikre, at den samlede viden fra indsats 2 formidles og udbredes, således at udviklingen kan gavne alle UU-centre. I samarbejde med de involverede UU-centre spiller BFAU en aktiv rolle i at udbrede og forankre de opnåede resultater.

Fokus på forældresamarbejde i UU Silkeborg

I UU Silkeborg vil man i den kommende periode arbejde på at styrke forældresamarbejdet i forhold til målgruppen ikke-uddannelsesparate elever i 9. klasse. Ved at afholde forældre/elevcafeer er formålet med indsatsen at skabe et samarbejde mellem forældre, elev og UU-vejleder som fordrer, at de unge i højere grad kan træffe et kvalificeret valg af ungdomsuddannelse.

Kontakt

  • Jon

    Jon Nedergaard
    Konsulent
    Styrelsen for
    Undervisning og Kvalitet
    joned1@stukuvm.dk
    Tlf. 3392 5668