Vi samler statistik ved hjælp af cookies

Vi bruger cookies til at forbedre hjemmesiden til glæde for vores brugere. Du kan altid slette cookies fra os igen.
search

Sideværktøjer

Servicenavigation


Initiativer for unge i udsatte boligområder

Brug For Alle Unge gennemførte i årene 2011-2014 en række uddannelsesrettede indsatser i udvalgte udsatte boligområder i tæt samarbejde med lokale aktører. Du kan læse om nogle af initiativerne her.

De udsatte boligområder danner rammen om mange unges skole-, fritids- og hverdagsliv. En af udfordringerne i byområderne er, at nogle unge etablerer en modkultur og i en eller anden grad bliver isolerede fra etablerede fællesskaber som skole, arbejdsmarked og foreningsliv.

Brug For Alle Unge iværksatte i perioden 2011-2014 en række indsatser lokalt i seks udvalgte områder med henblik på at skabe lige adgang til uddannelse for alle unge. Indsatserne var især målrettet unge med anden etnisk baggrund.

Helhedsorienteret tilgang

Udgangspunktet for boligområdeindsatserne var at arbejde med en helhedsorienteret tilgang, hvor de unge selv, deres forældre og andre aktører i nærmiljøet og de unges hverdag på forskellig vis indgik i samarbejder om initiativer, der støtter de unge i at få og fastholde en ungdomsuddannelse. Der var i alle indsatserne fokus på forankring fra starten, så indsatserne kunne være økonomisk bæredygtige lokalt og viden og metoder blive forankret i områderne ud over projektperioden.

Mange forskellige initiativer i samarbejde med Brug for alle unge

Brug for alle unges konsulenter havde en særlig rolle som facilitatorer i forbindelse med indsatserne i boligområderne for at sikre en god og værdiskabende proces med udgangspunkt i lokale behov og ressourcer. Der er i dette samarbejde skabt en mangfoldighed af projekter i de forskellige områder, som baserer sig på oplæg fra BFAU eller er sket som en videreudvikling af allerede eksisterende erfaringer lokalt.

Oversigt over aktiviteter og evaluering

I publikationen Vores indsats. Aktiviteter i projektperioden 2011-2014 (pdf) kan du læse en beskrivelse af de forskellige aktiviteter, for eksempel ung-til-ung-vejledning, Lynprojekter og projekter der inddrager idræt og kultur.

Indsatsen er også blevet evalueret. Læs Evaluering af Brug for alle unges områdeindsats 2011-2014 (pdf).

Kontakt

  • Lisa

    Lisa Goth
    Daglig leder af Brug for alle unge
    Styrelsen for
    Undervisning og Kvalitet
    ligot2@stukuvm.dk
    Tlf. 3392 5238
    Mobil 2565 9291